SAMMEN OM KULTUREN I KØGE
bars light
Find Teaterbygnignen Køge på Facebook
Find Teaterbygnignen Køge på Instagram
FEDE KONCERTER – MERE KULTUR – KLAR FORMIDLING– Kom med på holdet bag Køges største koncert- og kulturhus.Teaterbygningen har gennem mere end 137 år dannet rammen om en bred vifte af kulturoplevelser arrangeret i tæt samarbejde med kommunens mange kulturproducerende foreninger, institutioner og private aktører. Især arbejdet med og for den rytmiske livemusik er i fokus, som kommende Regionalt Spillested (2025-2028). Med sin gode placering i centrum af Køge lever og udvikler Teaterbygningen sig gennem en bred og publikumsrettet kulturprofil rettet mod børn, voksne og seniorer fra hele Sjælland.
Rolle og ansvarSom PR- og formidlingsmedarbejder på Teaterbygningen, har du fokus på et stærkt billetsalg og en høj kendskabsgrad hos vores målgrupper. Du får ansvar for at:
• Udarbejde grafiske produktioner og tekstforfatning
• Skabe indhold til og administrere hjemmesiderne, teaterbygningen.nu og bygningen.dk
• Producere opslag og annoncering på sociale medier, og administrere disse kanaler
• Udarbejde og udsende nyhedsbreve og pressemeddelelser
• Indgå annonceringsaftale, og udfærdige annoncer og andet trykmateriale
• Håndtere publikumshenvendelser og -service
• Være opsøgende på og implementere nye, relevante markedsførings- og formidlingstiltag
• Varetage og formidle den fælles fortælling om Teaterbygningens brede kulturprogram.
Organisering og fællesskabTeaterbygningen indgår i en bredere organisering med kommunens øvrige kulturhus- og kulturskoleområde. Vi er et stærkt lærings- og arbejdsfællesskab bestående af selvledende, fagligt stærke og risikovillige kolleger med fingeren på pulsen, hjertet i kulturen og hovedet optaget af at skabe en moderne public service-institution. Vi forventer derfor at du også:
• Arbejder selvstændigt, møder deadlines og trives i et miljø med en aktiv feedbackkultur
• Har sprogligt overskud og forstår at kommunikere inddragende til forskelligartede grupper under en fælles overskrift
• Kan holde styr på forskellige stamdata og er en skarp korrekturlæser
• Arbejder hjemmevant i CMS, Google Analytics, Meta annonceadministrator, Adobe Creative Cloud, MailChimp, og lignende
• Har base i kulturområdet – gerne fra spillested, festival eller kulturhusregi, æstetisk sans og grafisk flair
• Har en stærk faglig selvforståelse, som foldes ud sammen med resten af holdet.
Vi tilbyder• Et uhøjtideligt arbejdsmiljø med højt til loftet og stor arbejdsglæde
• Fagligt stærke og super ambitiøse kollegaer, og en stor, engageret gruppe frivillige
• En hverdag, hvor der skal præsteres meget - men hvor ingen dage er ens
• En arbejdsplads, der breder sig ud over flere forskellige locations, og giver mulighed for fleksible arbejdstider og arbejde fra hjemmekontor.
Løn og ansættelsesvilkår:Aflønnes efter erfaring, kvalifikationer og gældende overenskomst.
Stillingen ønskes besat pr. 01. oktober. 2024.
Er du interesseret:Vi glæder os til at modtage din ansøgning, CV og eksempler på tidligere arbejde – ansøgningsfristen er mandag den 19. august 2024 kl. 12.00. Samtaler afholdes den 27. august 2024.
Ansøgning og kontakt:Eventuelle spørgsmål kan rettes til kulturhusleder Sidse Marie Olsen på mail sidse.marie.olsen@koege.dk i uge 33.
Søg jobbet på Køge Kommunes hjemmeside her >