SAMMEN OM KULTUREN I KØGE
bars light
Find Teaterbygnignen Køge på Facebook
Find Teaterbygnignen Køge på Instagram
Oplev en koncert fyldt med musikalske perler og personlige anekdoter fra Kim Larsens guitarist og kapelmester gennem 25 år, Karsten Skovgaard.
"Imens Kim lå og sov" er en unik koncertoplevelse med de sange, Karsten skrev og komponerede i bandbussen, mens Kim Larsen tog sig en lur – præcis som titlen afslører.
Trioen består udover Karsten Skovgaard af den rutinerede guitarist Kevin Monie, der har en lang karriere bag sig med diverse fynske orkestre og pladeudgivelser. Det musikalske samarbejde mellem de to opstod spontant, da Kevin under en øl på Carlsens Kvarter udbrød: "Er det dét, du sad og skrev, imens Kim lå og sov?" – og dermed blev en ny trio født! Den musikalske rejse fuldendes af bassist Jesper Findshøj.
Musikken tager udgangspunkt i livets store og små oplevelser, og trioen hylder de små, men betydningsfulde glæder i tilværelsen. Koncerten bindes sammen af Karstens personlige fortællinger fra årene med Kim Larsen, hvilket skaber en varm, humoristisk og intim atmosfære.
Karsten Skovgaard har desuden dykket ned i sit bagkatalog og genarrangeret ikoniske sange fra sin tid med Kim Larsen. Med friske arrangementer af klassikere som Joanna og Pianomand giver trioen nyt liv til disse elskede numre.
2025 udkommer Karsten Skovgaard Trio med deres første album.