SAMMEN OM KULTUREN I KØGE
bars light
Find Teaterbygnignen Køge på Facebook
Find Teaterbygnignen Køge på Instagram
Det er bare en fase: Hvad sker der i forældreskabet når dit barn bliver teenager?
Hvor flytter forældrerollen sig hen, og hvad betyder det for hele familien, når man bor sammen med en vulkan, der potentielt kan flytte de tektoniske plader i familien, inden nogen har nået dagens første kop kaffe?
Hvordan sikrer man at familien, forældrene og måske endda teenageren har de bedste muligheder for at trives, lære og møde hinanden? Det har Julia ikke alle svar på, men hun har nogle bud på hvordan både teenagere, forældre, små og store søskende, kan lære at danse på vulkaner og forhindre at dørene smækker hårdt i.
Foredraget kommer omkring kulturhistoriske strømninger, som måske kan inspirere til at forstå hvad teenagefasen i dag består af, men også med indsigter til at forstå, hvad det egentligt er, vi kræver af forældreskabet i verden i stadig forandring.
Et overraskende foredrag med personlige betragtninger, eftertænksomhed og den rå mængde humor, der kræves for at komme igennem også denne fase i livet. Sammen.
Julia Lahme udgav i 2022 den selvstændige opfølger til “Hvor lagde jeg babyen”, nemlig “Det er bare en fase”, om hvad der sker, når barnet bliver teenager.
Foredraget er et samarbejde mellem LOF Kursuscenter Øst, FOF Køge Bugt og Teaterbygningen.
Se Julie Lahme fortælle om at have teenagere derhjemme: