SAMMEN OM KULTUREN I KØGE
bars light
Find Teaterbygnignen Køge på Facebook
Find Teaterbygnignen Køge på Instagram
Kom til en intim eftermidddag i selskab med Lea Quortrup, Marie-Louise Lind og Troels Roland.
Sammen med sopranen Lea Quortrup vikles og hvirvles vi ind i oplysningstidens kvindeunivers. Med udvalgte arier vil Lea Quortrup præsentere os for de forskellige kvindekarakterer i Mozarts univers.
Det er kvinder, der lever, flirter, skændes, frygter og rives med af de følelser, der strømmer igennem historierne og musikken, men under alle de stærke følelser aner man et skjult oprør mod tidens tyngende normer og snævre rammer og en længsel efter forandring.
Cellist Marie-Louise Lind og pianist Troels Roland tager sig af det musikalske akkompagnement og der er lagt op til en intim, følelsesmættet tour-de-force gennem kvindeliv i 1700-tallet og i dag. Kom og nyd en eftermiddag fuld af Mozart'sk vellyd.
Inden koncerten, kl. 14.00 afholder Køge Klassisk sin årlige generalforsamling.
Se et mini-portræt af sopranen Lea Quortrup her: