esbjerg ensemble med blaesere i koege klassisk i koege kultur koege

Esbjerg Ensemble – med blæsere i Køge Klassisk

01. januar 0001 kl. 00.00
Entré: 300,- kr. / 150,- kr. for medlemmer. Deltagere i generalforsamlingen og unge under 30 år har gratis adgang.

Esbjerg Ensemble gæster igen Køge med et program, der varierer i både tid og besætning, og denne gang har de også blæserne med.

 

Programmet indeholder en strygekvartet med obo af Wolfgang Amadeus Mozart, 'Opus Zoo' af Luciano Berio for blæserkvintet, Martin Ødegaards 'Moments of Truth' for blæserkvintet, slagtøj og strygekvartet samt en strygekvartet af Grażyna Bacewicz.

 
Om Esbjerg Ensemble

Esbjerg Ensemble fremfører klassisk kammermusik med kompromisløs kvalitetssans, og er anerkendt for sin nyskabende og alsidige programlægning. Ensemblet består af 10 temperaments- og udtryksfulde musikere fra hele verden. Alle er særligt udvalgt for netop deres unikke egenskaber, fordelt som blæserkvintet, strygekvartet og slagtøj.

 

Ensemblet blev oprettet i 1967 som det første professionelle kammerensemble i Danmark. Ensemblet har sat standarden for kammermusik i Danmark, og har haft stor betydning for hele det kulturelle liv i både regionalt og på landsbasis.

 

Opgaven dengang var som nu at fremføre klassisk kammermusik på højeste niveau. Først og fremmest med fokus på det sydvestjyske, men også nationalt og internationalt. 

 

Esbjerg Ensemble har altid haft et nært forhold til vor tids komponister. Ensemblet har haft tilbagevendende og gode samarbejder med vor tids centrale danske komponister, og har dermed også været en af landets vigtigste ambassadører for de største i vor tids centrale danske komponister, og har dermed også været en af landets vigtigste ambassadører for kunstnere som Bent Sørensen, Per Nørgård, Hans Abrahamsen og Poul Ruders, men er også ofte de første til at introducere nye internationale navne på den danske musikscene.

 

Udover koncerter i Danmark, er Esbjerg Ensemble ofte at finde på internationale scener gennem jævnlige invitationer fra centrale europæiske festivaler.

 

Generalforsamling

Inden koncerten, kl. 14.00-15.00 afholder Køge Klassisk den årlige generalforsamling for foreningens medlemmer.

 

 

Se og hør Esbjerg Ensemble spille Robert Schumann Piano Quartet Eb Major Op 47:

 

Video thumbnail