SAMMEN OM KULTUREN I KØGE
bars light
Find Teaterbygnignen Køge på Facebook
Find Teaterbygnignen Køge på Instagram
En musikalsk juleoplevelse: Caroline Hendersons julekoncert vender tilbage.
Glæd dig til glædeligt genhør i intime rammer, når Caroline Henderson igen i år besøger Teaterbygningen med sin stemningsfulde julekoncert. Traditionen tro gæster Caroline Henderson i november og december 2025 kirker og koncerthuse landet over med sine populære julekoncerter, og Køge og Teaterbygningen besøger Caroline den 22. november.
I selskab med sine musikalske følgesvende, pianist Nikolaj Hess og guitarist Gustaf Ljunggren, kan du se frem til at blive forkælet med et bredt repertoire af sange fra både ind- og udland. Med Caroline Hendersons imponerende vokal, er der garanti for en stemningsfuld og mindeværdig musikalsk juleoplevelse, og når hun år efter år vender tilbage med julekoncerterne, handler det blandt andet om den særlige stemning: "Der er noget specielt ved en julekoncert sidst på året, og der er en åbenhed, som jeg ikke oplever til andre koncerter," fortæller Caroline Henderson og uddyber: "Alt bliver indkapslet i den her fantastiske stemning, vi har sammen med publikum."
Om Caroline HendersonGennem årene har Caroline Henderson markeret sig som en af de stærkeste sangerinder i nyere dansk musikhistorie med et musikalsk udtryk, der trækker inspiration fra jazz, blues, pop og elektroniske toner. Hendes CV spænder vidt – fra sanger til skuespiller på både teaterscenen og i TV-serier i ind- og udland.
De seneste år har hun kastet sig over musicalgenren med roller i Natasja og Askepot, samlet et stærkt hold af kvindelige musikere til de imponerende koncerter Black Voices – A Tribute og skrevet samt fremført sit eget musikalske one-woman-show Mit liv som Hun. Senest har hun taget hul på sine første musikudgivelser i flere år med singlen ”Floating”, som er forløber til hendes kommende album Nectar & Ambrosia. Praktisk:Dørene åbner: kl. 19.00.Nummererede siddepladser.