SAMMEN OM KULTUREN I KØGE
bars light
Find Teaterbygnignen Køge på Facebook
Find Teaterbygnignen Køge på Instagram
Bliv klogere på operettens historie, når Jacob Beck deler ud af sin viden om de festlige syngespil. Han vil også fortælle om sit arbejde med den aktuelle iscenesættelse af ”Flagermusen” på Teaterbygningen.
Instruktør og pianist Jacob Beck fortæller om operettens historie fra 1700-tallets let udskældte syngespil over den store operettetradition, der blev grundlagt med Jacques Offenbach i 1800-tallet, til de mange operetteformer, vi kender i dag: Pariseroperetten, Wieneroperetten, Savoy-operetten, Berlineroperetten mm.
Jacob Beck har som instruktør stor erfaring med såvel den europæiske operette som de danske syngespil. Han ridser teaterhistorien op, og fortæller om og viser uddrag fra nogle af de forestillinger, han selv har stået i spidsen for.
Ikke mindst vil Jacob Beck indvie publikum i arbejdet med iscenesættelsen af Johann Strauss den yngres Flagermusen, der har premiere på Teaterbygningen i Køge d. 27. maj 2025.
MikroFonen Musikforedrag
Foredraget præsenteres af MikroFonen, et samarbejde mellem Køge Musikskole, Teaterbygningen og KøgeBibliotekerne støttet af Køge Kommunes Kulturpulje.
Jacob Beck. Foto: John Olsen